F-Chair
Tanker og tilblivelse
F-Chair er den naturlige fortsættelse af X-Chair.
Mens jeg arbejdede på VIP WATERFALL, blev jeg meget opmærksom på behovet for at have armlæn på en loungestol. Jeg synes dog, at armlæn ret ofte ødelægger enkelheden i linjerne. Derfor var F-Chair også meget længe undervejs. Samtidig var det vigtigt for mig at bibeholde benenes enkle linjer. “De omvendte” armlæn, som har givet navn til stolen, var faktisk min søn Joachim’s idé. En idé som krævede en del prototyper, da det skulle sikres, at man både kan sidde på skrå og at man kan komme ned i stolen fra siden når den står i midten langs et sofabord.
F-Chair er baseret på samme sæderamme som X-Chair, men med den tilføjelse, at stolen har fået fast sæde. Pga designets modularitet, er det også muligt at montere F-Chair med samme sæde som F-Chair og omvendt.
Det polstrede blev skabt i erkendelse af, at størstedelen af kunderne valgte at tilkøbe en hynde til deres X-stol. Her kom en anden anden af mine inspirationskilder i spil. Denne gang er inspirationen fundet i et design af Hans Jørgen Wegner – Lufthavnsstolen (CH401) – der ligesom Poul Kjærholms PK22 er et industielt design i stål og læder.
Designet af F-Chair er skabt til siddestilling, hvor man sidder med en bog, en avis eller tablet i skødet.
Materialevalg
F-Chair er håndlavet i samarbejde med udvalgte underleverandører og er pt. blevet produceret i eg og europæisk valnød. Sædet er monteret på et flet af jutegjord med koldskum, betrukket med højeste kvalitets møbellæder i anilin.
Flagline i ryggen af hamp med nylonkerne.
Salg og forhandler
F-Chair kan bestilles hos Blinkenberg CPH, og via udvalgte online wholesale forhandlere.
Rettigheder til produktion og salg kan erhverves på Royalty basis.
Nikolaj B Willadsen
Konfiguration
Detaljer
År:
2021
Projekt
Design og møbelsnedkeri
Kunde:
Blinkenberg CPH
Designer:
Nikolaj B Willadsen
Udvalgte varianter
